Design dit eget væghængte kradsetræ
Sammensæt selv farver
Designet & udviklet af KatKat
Informationer
Specifikationer
- Produktnavn
- KatKat Væghængt Kradsetræ
- Type
- Kradsetræ til væggen
- Dimensioner - fuld opsat
- Højde: 53 cm. x Bredde: 10,2 cm. x Dybde: 11 cm.
- Kradsestolpe
- Solid hård kerne med kradseflade i sisal-/jutesnor i den farve du vælger. Gevind i begge ender til de medfølgende bolte, til montering på beslag.
- Vægbeslag
- Udført i PETG – slagfast teknisk plast (robust og lavet til daglig brug), i valgte farve. Tåler aftørring med letfugtet klud. Designet og produceret i Danmark.
Hvad medfølger?
- 1 x kradsestolpe
- Du får 1 x kradsestolpe med i valgte farve.
- 2 x vægbeslag inkl. cover
- I hver pakke får du 2 beslag med , i valgte farve. På belsaget finder du et cover, som skjuler bolten og giver pæn finish.
- 2 x bolte til kradsestolpen
- De 2 bolte bruges til fastmontering af kradsestolpen på vægbeslag. Unbrako - ligesom du kender det fra møbler, som skal skrues sammen.
- 4 x Skærmskiver
- I pakken finder du 4 skærmskiver, som passer perfekt ned i vægbeslaget, hvor der er gjort plads til 2 skruer, til vægmontering. BEMÆRK skruer + plugs til vægmontering medfølger IKKE, men kan tilkøbes hvis ikke man har nogle selv. Vi anbefaler 5 mm. panskruer for bedste opsætning. Husk at vælg korrekte skruer og plugs ud fra vægtypen.
Monteringsguide
- 1. Forbered kradsetræet
- Monter begge beslag på kradsestolpen med de 2 medfølgende bolte. Vent gerne med at sætte cover på, så du nemmere rammer den helt rigtige højde.
- 2. Find placering og højde
- Hold kradsetræet op på væggen dér, hvor du vil have det, og i den højde du ønsker. Husk at tænk på, hvor højt din kat kan lide at kradse (Kig evt. på dine møbler, om der bliver kradset højt eller meget lavt).
- 3. Sørg for at det står i vater
- Brug et vaterpas og lav en lille markering på væggen ved toppen og bunden, så du har en præcis reference for beslagets placering.
- 4. Markér borehuller
- Afmonter kradsestolpen igen. Tag ét beslag ad gangen, hold det op mod din markering og lav 2 markeringer i beslagets 2 huller, så du ved præcis hvor du skal bore.
- 5. Bor efter din vægtype
- Hullerne i beslagene til vægmontering er 5 mm. Borehul i væggen afhænger af din vægtype (mur/beton eller gips/hulrum) og den montering du bruger. Bruger du vores monteringssæt, følger du anvisningen i monteringssæt-sektionen.
- 6. Monter beslagene (husk skærmskiver)
- Når plug/anker er sat i væggen, monterer du beslaget. Husk at lægge skærmskiven i, så beslaget skånes og trykket bliver jævnt. Spænd til, men undgå at overspænde. Hvis du bruger egne skruer, anbefaler vi typen panskrue (flad overflade giver et pænt tryk på skærmskiven).
- 7. Sæt kradsestolpen på igen
- Når begge beslag sidder fast, slider du kradsestolpen ind imellem og monterer den med de medfølgende bolte.
- 8. Afslut med cover
- Slide coveret på, så bolte/skruer skjules og du får en flot finish. Nu er dit væghængte kradsetræ fra KatKat monteret.
Tilkøb monteringssæt (Valgfrit)
Skruer/plugs er ikke inkluderet, fordi mange allerede har det liggende derhjemme og gerne vil spare den udgift. Derfor har vi gjort det valgfrit.
Hvis du vil have det hele samlet i én løsning, kan du tilkøbe et af vores monteringssæt.
Så har du alt, du skal bruge til montering. Du tilføjer det der hvor du også vælger farve på dit kradsetræ.
• Monteringssæt til Mur/Beton – 29 kr
Her borer du et hul i væggen på 6 mm. og indsætter medfølgende plug i monteringssættet.
• Monteringssæt til Gips/Hulrum – 29 kr
Her borer du et hul i væggen på 10 mm. og gerne 71 mm. ind (Bemærk de er dybe, for bedre fastgørelse). Indsæt hele pluggen i væggen, inkl. skruen som sidder i (Pres den ind – ikke skrue). Når den er presset ind i væggen, skruer du skruen ud, og dermed vil pluggen hæfte sig til væggen inde fra. Når skruen er helt ude, kan du montere dit KatKat vægbeslag. Husk medfølgende skærmskive i KatKat vægbeslaget.
Bemærk: Disse kraftige gips / hulrum’s plugs er lavet til at blive i væggen. Du kan tage skruen i og ud igen og igen. Selve hulrumspluggen er lavet til at blive i væggen. Alternativ skal den bores / skæres ud.
Vores cover på kradsetræet
Sikrer en pæn finish og skjuler bolten i toppen, samt enderne på kradsestolpen. Du får 2 x covers med, i samme farve som vægbeslaget.
Inspiration og billeder af kradsetræet
Vores væghængte kradsetræ
KatKat væghængte kradsetræ er til dig, der vil give din kat et ordentligt kradsested – uden at det fylder på gulvet eller stikker ud i indretningen. Det er designet af KatKat, og vi producerer det meste i Danmark, så du får en gennemtænkt løsning med fokus på både funktion og finish. Det monteres på væggen og giver katten en stabil flade at strække sig på, kradse i og bruge hver dag – samtidig med at beslagene afsluttes med et cover, der skjuler monteringen og giver et pænt, rent look.
Et kradsetræ må gerne være pænt.
Du kan selv vælge farvekombinationen, så kradsetræet passer ind hos dig: vælg mellem flere farver på vægbeslag og kradsestolpe, og skab det udtryk der matcher din stil. Kradsefladen er beklædt med sisal-/jutesnor, som er et slidstærkt og populært materiale til krads. Kradsestolpen har gevind i begge ender og monteres nemt på beslagene med de medfølgende bolte.
I pakken får du alt til selve kradsetræet (beslag, cover, bolte og skærmskiver).
Skruer og plugs følger ikke med, fordi mange allerede har det hjemme – men du kan tilkøbe et monteringssæt til enten mur/beton eller gips/hulrum, hvis du vil have det hele samlet. Kort sagt: et kradsetræ til væg, der giver katten et naturligt sted at kradse, og dig en pladsbesparende løsning, der er lavet til danske hjem – og lavet i Danmark.
Kvalitet og test
Alle vores beslag bliver lavet af os, og hvert eneste beslag bliver kvalitetstjekket, før det ryger afsted. Vi godkender dem ved at samle dem – og er der synlige fejl, når det er samlet, så bliver det ikke solgt. Covers eller dele med tydelige kosmetiske fejl bliver kasseret og senere genbrugt.
Beslagene er testet hjemme hos os af Pjevs og Felix (vores egne to katte) over flere måneder, og vi har også vægt-testet dem for stabilitet. Resultatet er et design, der er lavet til at holde til både små og store katte – når det selvfølgelig monteres korrekt.
Husk: Monter altid begge beslag på væggen, før du monterer kradsestolpen. Aldrig overspænd bolte eller skruer.









