Birmaen, som mange også kalder Hellig Birma, er en meget social og menneskekærlig race. Den er kendt for sit blide væsen og de fine hvide poter. Det er en kat, der søger nærhed uden at være krævende, og som typisk passer godt ind i et hjem, hvor man gerne vil have en hengiven og rolig følgesvend.
Birmaens fortid er en blanding af gamle fortællinger og mere sikre historiske kilder. Myterne placerer racens oprindelse i buddhistiske templer i Burma, men den birma, vi kender i dag, blev faktisk udviklet i Europa i starten af 1900-tallet. Efter anden verdenskrig stod racen næsten uden avlsdyr, så avlsarbejdet måtte bygges op fra bunden igen. Derfor stammer mange moderne birmaer fra et ret lille antal katte, hvilket stadig har betydning for racens genetiske variation.
Birmaen er semilanghåret med en blød, silkeagtig pels, der som regel er lettere at holde end hos mange andre langhårsracer. Den har mørke point som siameseren, men kroppen er mere robust, og hovedet er rundere i formen.
Birmaer beskrives ofte som rolige, venlige og ret selskabelige, men der er selvfølgelig forskel fra kat til kat. Mange følger deres mennesker rundt og nyder at være en del af hverdagen. De “snakker” moderat – de er hverken helt stille eller nær så vokale som siamesere.
De trives bedst i hjem, hvor de får daglig kontakt og føler sig inkluderet. De fleste birmaer tager pænt imod gæster, og mange fungerer rigtig godt sammen med andre katte, hvis man introducerer dem i et roligt tempo.
Selvom birmaen virker afslappet, har den stadig brug for både leg og mental stimulering. Korte legepauser flere gange om dagen passer dem fint. De hopper gerne op på hylder og møbler i mellem højde, men er sjældent katte, der klatrer helt til tops.
Pelsen fælder moderat og ligger som regel pænt af sig selv. Alligevel kan der komme små filtrer, især omkring kraven og bagpoterne. De fleste birmaer klarer sig med en god ugentlig børstning, men i fældeperioder kan der være brug for lidt ekstra pleje.
Nogle birmaer reagerer på ændringer i rutiner, så en nogenlunde stabil hverdag gør det lettere for dem at føle sig trygge.
Birmaen spiser som regel moderat, men enkelte kan tage på, hvis de ikke bevæger sig så meget. Foder af god kvalitet, tilpasset alder og aktivitetsniveau, fungerer som regel fint. Er man i tvivl om vægt eller fodertype, kan man altid spørge en dyrlæge eller en fagperson med forstand på ernæring.
Som hos andre racer findes der nogle sundhedsområder, man ofte taler om i forbindelse med birmaen. Det varierer dog meget mellem linjer og individer, så det er altid en god idé at spørge opdrætteren om sundhedshistorik.
En birma-killing er som regel meget legesyg og selskabelig, men temperamentet falder mere på plads, efterhånden som den bliver ældre. Et besøg hos opdrætteren giver et godt indtryk af både killinger og forældre. En voksen birma kan være et rigtigt godt valg, hvis man ønsker en mere forudsigelig personlighed og et kendt energiniveau.
Det er altid relevant at spørge til sundhedstjek, socialisering og hvilket miljø katten er vant til.
En ugentlig børstning er ofte nok, men der kan være forskel fra kat til kat.
Ja, men de trives bedst, hvis de ikke er alene i alt for lange stræk hver dag.
De fleste birmaer er rolige og tålmodige, men det afhænger både af kattens temperament og barnets måde at omgås dyr på.
De fleste fungerer bedst som indekatte eller med adgang til et sikkert udeområde.
De har typisk en blid stemme og bruger den med måde.
Mange bliver ganske gamle, men som hos alle racer varierer levetiden.
Det kan være en fordel, især hvis katten ellers ville være meget alene, men det afhænger af hjemmet og kattens personlighed.
Fjerpinde, små bolde og foderaktiviteter er som regel et hit.
